af Jan

11. november 2014

Du har sikkert hørt om konverteringsoptimering (Conversion Rate Optimization – CRO) og A/B test? Altså hvordan man forbedrer sin hjemmeside, så flere af de besøgende gør det, du gerne vil have dem til. Men inden man begiver sig ud i komplicerede tests kan man forsøge sig med noget af det mest åbenlyse for at forbedre sin konverteringsrate.

For en webshop er det salget, der tæller – det er først og fremmest ordrer, man gerne vil have de besøgende til at afgive. En anden prioritet kunne være sign-up til et nyhedsbrev, men det er kun en prioritet nummer to.

Der kan være mange forhindringer for at en kunde lægger dine varer i kurv og gennemfører trinene i din check-ud proces. Men to faktorer, der ofte kan spille ind, er prisen på forsendelse og rabatter. Vi danskere elsker gratis fragt og rabat.

Her er et eksempel fra en webshop, Kimovi, som sælger økologiske hudplejeprodukter online. Her valgte man for en uges tid siden at give fri fragt (i stedet for 49 kr. op til 400 kr. i ordre) og samtidigt giver man indtil jul 20% rabat på alle varer (man har kun seks produkter). Nedenfor ser du resultatet fra en 10 dages periode med de nye betingelser holdt op imod de 10 dage lige inden:

cro-webshop-result

Lad mig starte med at sige, at antallet af besøgende er stort nok til, at man kan konkludere på tallene. Faktisk er trafikken faldet lidt i perioden med 13%, men ellers taler tallene næsten for sig selv.

Det vigtigste er naturligvis, at salget er steget med 141% altså næsten 2,5 gange – hvem vil ikke gerne have en sådan vækst? Konverteringsraten er mere end 4-doblet – der er altså 4 gange så mange af de besøgende, der køber nu som tidligere. Og den er steget fra alle trafikkilder.

Antallet af ordrer (transaktioner) er steget mere end væksten i omsætningen (indtjeningen) og det giver sig så naturligt udslag i en lavere gennemsnitlig ordreværdi. Når der ikke er nogen fragt – ja så er den naturlige konsekvens, at kunderne køber mindre pr. ordre.

Uden nogen form for test kan man roligt sige, at disse ændringer har været meget positive. Ikke sådan at forstå, at jeg ikke går ind for A/B test, for det gør jeg bestemt, men man kan også blot ændre det, der givetvis har en positiv indflydelse på konvertering og salg.

Den eneste ærgrelse vi kan have i ovenstående eksempel er, at vi har lavet to ændringer på én gang. Vi ved således ikke om vi kunne have fået den samme effekt ved kun at ændre én af faktorerne?

Derfor bør du altid kun teste en ting ad gangen, når du forsøger at få din webshop til at performe bedre.

Om forfatteren

Jan

Det er mig, der styrer denne blog og du kan læse mere om mig her.



Lav en kommentar

Din email bliver ikke vist. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Få en gratis SEO Analyse og se hvordan du kan komme til tops i Google