af Jan

18. september 2012

Links fra andre sider er en af de vigtigste SEO faktorer for at få din hjemmeside til at ranke godt i søgemaskinerne. Man kan sige, at et link svarer til, at den pågældende hjemmesider “stemmer” på din side. Og helt enkelt betyder det, at jo flere af de rigtige stemmer, desto højere op i Google kommer din hjemmeside.

I denne artikel får du nogle tips til, hvordan du kan få links. Man kan kalde den for linktips for begyndere. Det er tips som samtidigt holder dig på den rigtige side af Googles retningslinjer. Google er nemlig begyndt at slå hårdt ned på links, der ikke ser helt normale ud og er meget ude efter såkaldt linkspam. Ideelt set bør du “blot” lave suverænt indhold, så vil de enkelte links komme af sig selv. Helt så enkelt er det desværre ikke, så her er et par ekstra tips.

Du kan naturligvis ikke 100% styre, hvilke links du får, men du bør forsøge kun at få links fra de “gode naboer” på nettet og helst fra sider, der på en eller anden måde relaterer sig til det, din side beskæftiger sig med. Er du en restaurant vil links fra mad- og vinsider således være perfekte.

Og meget gerne fra sider, der selv er placeret i top i Google på relevante søgetermer – er de det, må Google jo anse dem for at være troværdige og godt naboskab.

Du kan også se hvem, der linker til dine konkurrenter, der ligger i top. Du kan bruge et linkværktøj som Majestic SEO for at undersøge dine konkurrenters links. Du behøver ikke at få alle de samme links som dine konkurrenter, gå efter de bedste af dem.

Få en profil på alle de sociale netværk. De har alle sammen en sektion, hvor man kan angive sin hjemmeside – det giver et link. Og så bør du naturligvis dele dit indhold i de sociale medier, det giver både omtale, links og trafik til hjemmesiden.

Du kan forsøge at få links fra en anden hjemmeside på flere måder. Den ene måde er at skrive en email til ejeren eller webmasteren for den pågældende side med en beskrivelse af, hvorfor du tror hans læsere vil have gavn af et link til din side. Du skal naturligvis skrive, hvor der skal linkes hen og med hvilke ankertekst.

En anden måde er at finde en relevant hjemmeside eller blog, hvor du gerne vil have et link fra, og så skrive en supergod artikel til den pågældende blog og tilbyde ejeren, at han kan få den mod et link fra artiklen tilbage til dig. På den måde får både du og linkpartneren noget ud af det.

Interne links hjælper også og de er jo de nemmeste at få! Du bør linke fra den ene artikel til den anden fra selve brødteksten, hvor det er relevant. Du kan sikkert finde nogle links fra denne side, som peger til andre sider på min blog. Det hjælper alt sammen.

Endelig bør du også selv linke ud til andre interessante hjemmesider, der kan hjælpe dine læsere videre. De sider du linker ud til bør være kapaciteter på deres områder. Ligesom du gerne vil have at det er troværdige, tillidsvækkende og relevante sider, der linker til dig, bør du også kun linke ud til sådanne sider. De skal bibringe dine læsere noget merværdi, de ikke får på din egen side.

Husk, det er ikke så meget et spørgsmål om antallet af links, men mere kvaliteten af dem, du får.

Om forfatteren

Jan

Det er mig, der styrer denne blog og du kan læse mere om mig her.



Lav en kommentar

Din email bliver ikke vist. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Få en gratis SEO Analyse og se hvordan du kan komme til tops i Google